Gå til hovedindhold
Landzonetilladelse

Ågårdvej 6, 7330 Brande - Landzonetilladelse

Klagefristen er den 29. juli 2026 - Landzonetilladelse til ændret anvendelse af et jordbrugsareal og lovliggørende landzonetilladelse til en oplagsplads,

Ikon Natur - illustration

Indhold

    Ikast-Brande Kommune har meddelt landzonetilladelse efter § 35 stk. 1 i planloven. I forbindelse med en udvidelse af ejendommen Ågårdvej 11, Brande, arealoverføres fra Ågårdvej 6, Brande, ca. 1.500 m2 jord beliggende i landzone. Arealet, som grænser op til Ågårdvej 11, Brande, har i dag status som landbrugsjord. Ved overførslen tages arealet ud af drift som landbrugsjord (areal uden landbrugspligt).

    Jævnfør ortofotos har arealet de seneste 25 år (ca.) været anvendt som oplagsplads af modtager af arealet, men bliver nu arealoverført til ejendommen. Den fremtidige anvendelse af arealet er oplags- og materialeplads – og ingen landbrugspligt. Arealet vil blive anvendt til oplagring af træ til opskæring, samt til træ, der er opskåret. Desuden kan der blive tale om oplagring af savsmuld og trærester fra opskæring.

    Arealet, som mere eller mindre har form som en trekant, er afgrænset af vej på to sider, mens den sidste side grænser op til ejendommen Ågårdvej 11, Brande. 

    Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen – det vil sige klagen skal indgives senest onsdag den 29. juli 2026.

    Link til afgørelsen med klagevejledning.