Gå til hovedindhold

Miljøkonsekvensvurdering og tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 - vindmøller øst for Blåhøj,

Miljøkonsekvensrapporten skal i offentlig høring, inden bygherren kan få en tilladelse efter miljøvurderingsloven til at gå i gang med projektet.

29. mar. 2023
Industri - fabriksbygning - rød stregtegning
  • Læs op

Indhold

    Miljøkonsekvensvurdering og tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 i høring
    Den 13. september 2021 vedtog Ikast-Brande Byråd Tillæg nr. 42 til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 og Lokalplan nr. 314 for Teknisk anlæg, Vindmøller, Blåhøj Øst. Planerne blev offentligt bekendtgjort den 22. september 2021.

    På baggrund af klagenævnets afgørelse den 2. september 2022 er miljøkonsekvensrapporten revideret på følgende punkter. 

    • Manglende belysning af projektets påvirkning af flagermus
    • Manglende belysning af okkers påvirkning af laks som følge af grundvandssænkning i forbindelse med projektet.

    Der er desuden lavet mindre redaktionelle ændringer og tilføjelser i miljøkonsekvensrapporten samt tilretninger af §25-tilladelsen som følge af ændringer i miljøkonsekvensrapporten.

    Miljøkonsekvensvurdering 
    Det er vurderet, at det konkrete vindmølleprojekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, derfor har bygherren, jævnfør miljøvurderingsloven, fremlagt en miljøkonsekvensvurdering af påvirkningerne. Miljøkonsekvensvurderingen indgår i en miljøkonsekvensrapport med tilhørende visualiseringsrapport, som belyser planernes påvirkning af miljøet. Du kan finde miljøkonsekvensrapporten nederst på siden.  Miljøkonsekvensrapporten skal i offentlig høring, inden bygherren kan få en tilladelse efter  miljøvurderingsloven til at gå i gang med projektet. 


    Tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 
    Efter at miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig høring, skal myndigheden jævnfør miljøvurderingslovens §25 afgøre, om ansøgningen om vindmølleprojektet kan imødekommes. Afgørelsen træffes på grundlag af bygherrens ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er foretaget.

    Jævnfør miljøvurderingslovens § 35 skal Kommunen offentliggøre et udkast til afgørelse om tilladelse efter §25 sammen med miljøkonsekvensrapporten. Høringsfristen er 8 uger fra offentliggørelsen.

    Du kan finde udkastet til afgørelsen nederst på siden.

    Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til henholdsvis miljøkonsekvensvurdering og/eller tilladelsen efter miljøvurderingslovens §25 skal de sendes til Birgitte Hansen – mail: bimad@ikast-brande.dk. Ikast-Brande Kommune vurderer herefter det indsendte og hvorvidt det giver anledning til eventuelle ændringer, hvorefter miljøkonsekvensvurderingen og §25-tilladelsen offentliggøres.

    Det skal af henvendelsen fremgå om det vedrører miljøkonsekvensvurderingen eller §25-tilladelsen. Eventuelle spørgsmål/kommentarer skal være Ikast-Brande Kommune i hænde senest onsdag den 24. maj 2023.


    Link til Miljøkonsekvensrapport  
    Link til §25-tilladelse til opstilling af vindmøller, Blåhøj Øst