Kandidatuddannelsen er blevet afholdt. Nedenfor kan du finde det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med uddannelsen.
Over tre aftener vil kommunens fire direktører præsentere deltagerne for kommunens virksomhed inden for forskellige emner og områder.
Formålet med forløbet er at styrke det lokale demokrati ved at give nye kandidater til byrådet en grundlæggende introduktion til de politiske og administrative forhold i kommunen. Uddannelsen giver blandt andet indblik i byrådets arbejdsform, de lovgivningsmæssige rammer og samspillet mellem politikere og forvaltning.
Målgruppen er først og fremmest nye kandidater, men de mere erfarne kandidater er også velkomne. På hvert modul er der – ud over gennemgangen af forskellige emner – også plads til en dialog, ligesom der er tid til at drøfte tendenser og udfordringer.
Til hvert modul hører en række faktaark, som giver yderligere viden om emnerne. Faktaarkene vil være tilgængelige her på hjemmesiden fra begyndelsen af september. Dias fra oplæggene bliver lagt op dagen efter hvert modul.
Modulerne afholdes fra kl. 17.00 - 20.30 ud fra følgende program:
Dato |
Sted |
Hovedemner |
Tirsdag den 9. september 2025
|
Ikast-Brande Rådhus Byrådssalen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast
|
- Introduktion til kandidatuddannelsen
- Byrådets arbejde
- Økonomi
- Overordnet organisering
|
Mandag den 15. september 2025
|
Hotel Dalgas Storegade 2 7330 Brande
|
- Teknik
- Erhverv og turisme
- Børn og undervisning
- Kultur og fritid
|
Torsdag den 25. september 2025
|
Ejstrupholm Hallen Vestergade 38B 7361 Ejstrupholm
|
- Sundhed
- Ældre
- Psykiatri og handicap
- Beskæftigelse og borgerservice
- Afslutning
|
Der gælder helt særlige spilleregler for forløbet, idet det er vigtigt for os at skabe et åbent og fortroligt rum med plads til kandidaternes spørgsmål og kommentarer undervejs. Spillereglerne er, at det, der bliver sagt på uddannelsen, ikke må bruges af politiske modstandere i den efterfølgende valgkamp.
Pressen vil blive inviteret til at deltage fra kl. 20.00 alle tre aftener. Her får de mulighed for at overvære en del af uddannelsen og efterfølgende tale med kandidaterne.
Af hensyn til forplejning m.v. er der tilmelding til uddannelsen. Du tilmelder dig modulerne enkeltvis. Det er således op til dig, hvor mange moduler, du ønsker at deltage i.
Kandidatuddannelsen er blevet afholdt. Nedenfor kan du finde det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med uddannelsen.