Gå til hovedindhold

Lokalplan nr. 431 for Erhvervsområde ved Thomas Poulsens Allé i Ikast

Ikast-Brande Kommune offentliggør hermed Byrådets endelige vedtagelse af en lokalplan.

13. sep. 2023
  • Læs op

Indhold

    Lokalplan nr. 431 for Erhvervsområde ved Thomas Poulsens Allé i Ikast

    Den 11. september 2023 vedtog Ikast-Brande Kommunes Byråd ovenstående lokalplan endeligt. Planen er offentligt bekendtgjort den 13. september 2023.

    Du kan finde lokalplanen som pdf-fil nederst på siden under "Dokumenter". 

    Et forslag til planen har været i offentlig høring i perioden fra den 31. maj 2023 og frem til den 28. juni 2023.

    Formålet med Lokalplan nr. 431 er, at tilpasse plangrundlaget for et område ved Thomas Poulsens Allé i den sydvestlige del af Ikast, så det bliver muligt at etablere erhverv i miljøklasse 2-5. Planområdet skal vejbetjenes fra Thomas Poulsens Allé. 

    Lokalplanen fastsætter desuden bestemmelser for udstykning, placering og udformning af ny bebyggelse i planområdet.

    Ændringer i den endelige lokalplan
    I forhold til planforslaget, der var i offentlig høring, er der foretaget enkelte ændringer i den endelige lokalplan. På baggrund af et indkommet høringssvar er der i planen indsat to nye delområder med lavere, tilladte miljøklasser for at sikre, at afstandskravene til en nærliggende bolig kan blive overholdt.

    Ydermere er der indgået aftale med Ikast-Brande Spildevand A/S om, at området kun skal spildevandskloakeres, og at regnvand skal nedsives på egen grund. Dette er tilrettet i den endelige lokalplan.

    Der er desuden foretaget mindre, redaktionelle ændringer i planen.

    Retsvirkninger

    Lokalplanen er bindende. Der må ikke etableres forhold, som er i strid med lokalplanens bestemmelser på de ejendomme, der er omfattet af planen, medmindre der gives en dispensation.

    Klagevejledning

    Lokalplanen er vedtaget i henhold til planloven. Man kan påklage Byrådets endelige vedtagelse af planen til Planklagenævnet, når planen er offentligt bekendtgjort. Alle, der har en retlig interesse i planen kan påklage retlige spørgsmål til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3. Du kan ikke klage over planens indhold eller skønsmæssige afgørelser, det vil sige, hvis du for eksempel mener, at Byrådet skulle have truffet en anden afgørelse.

    Klagefristen er 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse.

    Ønsker du at klage, så læs mere i klagevejledningen her