Gå til hovedindhold
Planer vedtaget

Kommuneplantillæg nr. 6 og Lokalplan nr. 468 - Teknisk anlæg, Bredgade, Nørre Snede

Ikast-Brande Kommune offentliggør Byrådets endelige vedtagelse af planer for et tankanlæg ved Bredgade i Nørre Snede

Indhold

    Kommuneplantillæg nr. 6 og Lokalplan nr. 468 - Teknisk Anlæg, Bredgade, Nørre Snede

    Den 16. marts 2026 vedtog Ikast-Brande Byråd ovenstående planer. Planerne er offentligt bekendtgjort den 19. marts 2026.

    Du kan finde planerne som pdf-fil nederst på siden under "Dokumenter".

    Forslag til planerne har været i offentlig høring i perioden fra den 9. oktober 2025 og frem til den 4. december 2025.

    I forhold til forslagene til de planer, der var i offentlig høring, er der foretaget en mindre ændring i kommuneplantillægget. Ændringen fremgår af tillægget. Der er foretaget en mindre ændring i kommuneplantillæggets rammetekst. Rammeteksten er tilrettet så det fremgår, at der i lokalplanlægningen skal gennemføres afværgeforanstaltninger, der sikrer grundvandet mod forurening. Teknik og Miljø vurderer, at ændringen er mindre og uvæsentlig og dermed ikke forudsætter en fornyet, offentlig høring.

    Formålet med kommuneplantillæg nr. 6 er, at ændre plangrundlaget for et ubebygget areal ved Bredgade og Om­fartsvejen i det nordlige Nørre Snede. Ændringen skal gøre det muligt at udlægge området til teknisk anlæg, herunder et tankanlæg med tilhørende vaskehaller og el-ladestationer. 

    Tillægget sætter rammerne for lokalplanlægningen. 

    Formålet med Lokalplan nr. 468 er, at ændre plangrundlaget, så det bliver muligt at etablere et tankanlæg med vaskehal og el-ladestationer ved Bredgade i Nørre Snede, hvor der forebygges for støjpåvirkning af boliger mod vest. Lokalplanen fastsætter bestemmelser for anvendelse, udstykning, placering og udformning af ny bebyggelse. Derudover skal lokalplanen sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger, der forebygger mod forurening af grundvandet. 

    Med vedtagelsen af lokalplanen bliver planområdet overført fra landzone til byzone.

    Retsvirkninger

    Kommuneplantillægget: Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, har Byrådet jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3 mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse.

    Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

    Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

    Lokalplanen: Lokalplanen er bindende. Der må ikke etableres forhold, som er i strid med lokalplanens bestemmelser på de ejendomme, der er omfattet af planen, medmindre der gives en dispensation.

    Klagevejledning 

    Kommuneplantillæg nr. 6 og Lokalplan nr. 468 er vedtaget i henhold til planloven. Man kan påklage Byrådets endelige vedtagelse af planerne til Planklagenævnet, når planerne er offentligt bekendtgjort. Alle, der har en retlig interesse i planerne kan påklage retlige spørgsmål til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3. Du kan ikke klage over indholdet eller skønsmæssige afgørelser, det vil sige, hvis du for eksempel mener, at Byrådet skulle have truffet en anden afgørelse.

    Klagefristen er 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse den 19. marts 2026.

    Ønsker du at klage, så læs mere i klagevejledningen her