Ikast-Brande Kommuneplan

I Kommuneplan 2025-2037 kan du i hovedstrukturen læse Byrådets overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Ikast-Brande Kommune. Derudover illustrerer den de strategiske og langsigtede overvejelser der kan række udover kommuneplanens 12-årige periode. Hovedstrukturen omfatter hele kommunens geografiske område, byzone, sommerhusområder og landzone.

Du kan også finde Byrådets mål og retningslinjer inden for en række temaer:

• Byer og landsbyer
• Det åbne land
• Erhverv og detailhandel
• Energi og klima
• Infrastruktur
• Kulturarv og friluftsliv

Retningslinjerne i kommuneplanen fortæller, hvordan man må anvende konkrete arealer i kommunen, mål for anvendelsen og en redegørelse som forklarer mål og retningslinjer. Retningslinjerne afvejer de forskellige hensyn som skal varetages i arealanvendelsen - såsom naturbeskyttelse, landskabsværdier, grundvandsbeskyttelse, vækstmuligheder og meget mere.

Derudover kan du se alle kommuneplanrammer, det vil sige de overordnede rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Rammerne i kommuneplanen fortæller, hvordan man må anvende de enkelte arealer i kommunen, kaldet rammeområder. Et rammeområde kan f.eks. være et konkret erhvervsområde eller boligområde. Rammerne fastlægger det overordnede indhold af lokalplaner, det vil sige bestemmelser om områdets anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser for fremtidig bebyggelse og anlæg.

Hvis byrådet ønsker at gennemføre en ny planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse.

Hvis byrådet ønsker at gennemføre en ny planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse.

Tillægget indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derudover indeholder tillægget ofte et afsnit om rammer for lokalplanlægningen. Hvis det berørte område i kommunen ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan, opretter tillægget nye rammer. Hvis det berørte område allerede er rammelagt i kommuneplanen, beskriver tillægget de eksisterende rammebestemmelser og de ændrede rammebestemmelser for området.

Rammernes afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag i kommuneplantillægget.

Hvis der er tale om et forslag til tillæg, kan du se, hvornår byrådet har vedtaget forslaget. Og du kan se, hvornår tillægget er i offentlig høring. Hvis der er tale om det endelige tillæg, kan du læse, hvornår byrådet har vedtaget tillægget endeligt.

Planloven bestemmer, at borgene skal kunne tage stilling til et forslag inden endelig vedtagelse. Derfor bliver et kommuneplantillæg altid sendt i offentlig høring i mindst 8 uger. Der er i perioden mulighed for at komme med ændringsforslag eller indsigelser.

Hvor kan du se tillæg til kommuneplanen?

Byrådet vedtager løbende kommuneplantillæg efter vedtagelsen af kommuneplanen.

Alle forslag til kommuneplantillæg bliver sendt ud i en offentlig høringsperiode, hvor du har mulighed for at komme med ændringsforslag og bemærkninger. Efter høringsperioden bliver alle høringssvar behandlet politisk, før Byrådet beslutter om tillægget skal vedtages endeligt.

Du kan se forslag til kommuneplantillæg, der er i høring på kommunens hjemmeside under offentliggørelser: Offentliggørelser og høringer

Hvis du ikke fandt det kommuneplantillæg, du søgte, er det måske allerede vedtaget endeligt.

Du kan se alle vedtagne tillæg og forslag til tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037 på det statslige register: Plandata.dk. Her kan du finde tillæg enten via en en samlet oversigt under "Søgelisten" eller via digitalt kort under "kort.plandata.dk. 

Kommuneplanen er den bærende, samlede plan for den fysiske udvikling i Ikast-Brande kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men byrådet skal revidere den hvert fjerde år.

Kommuneplanen beskriver byrådets mål og retningslinjer for den fysiske planlægning. Du kan f.eks. se byrådets mål og retningslinjer for, hvordan byerne skal vokse, herunder fordelingen af arealer til boliger og erhvervsudvikling. Du kan også læse om, hvordan man må anvende arealerne i det åbne land, herunder hvor der er naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, bevaringsværdige landskaber og hvor der må være skovrejsning, landbrug, tekniske anlæg osv.  

Kommuneplanen fastlægger bestemmelserne for kommunens forskellige lokalområder kaldet rammeområder. Det er primært bestemmelser om anvendelsen af arealer, udstykningsmuligheder, bygningshøjder, etageantal og bebyggelsesprocenter. Kommuneplanen fastlægger dermed de overordnede rammer for indholdet i kommende lokalplaner, som bliver bindende for ejere og bruger af den ejendom, lokalplanen omfatter.

Byrådet skal jf. Planloven virke for kommuneplanens gennemførelse, men den er ikke juridisk bindende for borgerne.

Forslag til en kommuneplan skal jf. planloven i offentlig høring i mindst 8 uger, inden byrådet kan vedtage planen endeligt.

Den næste revision af Ikast-Brande Kommuneplan sker i 2029.

Hvad betyder planen for dig?

Kommuneplanen indeholder bestemmelser og retningslinjer for de forskellige arealer i kommunen. Der er bl.a. bestemmelser for boligområder og erhvervsområder i byerne og landsbyerne. I planen kan du derfor se, hvordan du kan benytte din ejendom, og hvordan din nabo kan benytte sin.

Du kan læse mere om kommuneplanens betydning i den digitale Kommuneplan: 
https://ikast-brande.dk/kommuneplan2025 

Kommuneplanrammer er de overordnede rammer for lokalplanlægningen. ammerne i kommuneplanen fortæller, hvordan man må anvende de enkelte arealer i kommunen, kaldet rammeområder. Et rammeområde kan f.eks. være et konkret erhvervsområde eller boligområde.

Rammerne fastlægger det overordnede indhold af lokalplaner, det vil sige bestemmelser om områdets anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser for fremtidig bebyggelse og anlæg, som f.eks. højde, etageantal og bebyggelsesprocent.

Ifølge planloven kan man ikke lokalplanlægge for områder, der ikke er opstillet rammer for i kommuneplanen. Byrådet skal derfor fastsætte rammer for alle de områder, hvor der er en forventning om at lave lokalplaner i kommuneplanperioden. Som udgangspunkt drejer det sig om områder i byer og landsbyer.

Kommuneplanens rammer danner også udgangspunkt for kommunens behandling af bygge- og udstykningssager i de områder, der endnu ikke er lokalplanlagte.

Byrådet kan med baggrund i Planlovens § 12, stk. 3, modsætte sig, at der bliver opført bebyggelse eller ændret anvendelse for arealer, der ikke er omfattet af en lokalplan, hvis bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel.

Byrådet godkendte den 19. maj 2025 et forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2025-2037. Forslag til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 28. maj til og med den 30. juli 2025. 

I høringsperioden havde borgere, lodsejere og organisationer m.fl. mulighed for at indsende høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget. Andre myndigheder havde endvidere mulighed for at gøre indsigelse mod planforslaget. Kommunen modtog 31 høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag.

Alle høringssvar til kommuneplanen blev behandlet af Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse den 6. oktober 2025. Byrådet besluttede at indarbejde en række ændringsforslag og bemærkninger i den endelige kommuneplan. Behandlingen af høringssvar fremgår som bilag til den sammenfattede redegørelse for miljøvurderingen.

Kommuneplanens retsvirkninger

Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme. Der er ikke krav om forudgående tilladelse til aktiviteter, som er i strid med kommuneplanen, og der kan heller ikke stilles vilkår 

Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme. Der er ikke krav om forudgående tilladelse til aktiviteter, som er i strid med kommuneplanen, og der kan heller ikke stilles vilkår med hjemmel i kommuneplanen. Det giver derfor ikke mening at tale om at dispensere fra kommuneplanen.

Byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse
Byrådet har jf. Planlovens §12 mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret.

Bestemmelser i planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver Byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse, hvis ønskerne er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. Kommuneplanen skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dvs. annonceret på kommunens hjemmeside.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.