Ikast-Brande Kommuneplan

Kommuneplanrammer er de overordnede rammer for lokalplanlægningen. Rammerne fortæller, hvordan man må anvende de enkelte arealer i kommunen. Et rammeområde kan f.eks. være et konkret erhvervsområde eller boligområde. 

Rammerne fastlægger det overordnede indhold af lokalplaner, det vil sige bestemmelser om områdets anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser for fremtidig bebyggelse som f.eks. højde, etageantal og bebyggelsesprocent. Ifølge planloven kan man ikke lokalplanlægge for områder, der ikke er opstillet rammer for i kommuneplanen. Byrådet skal derfor fastsætte rammer for alle de områder, hvor der er en forventning om at lave lokalplaner i kommuneplanperioden. Som udgangspunkt drejer det sig om områder i byer og landsbyer.

Kommuneplanens rammer danner også udgangspunkt for kommunens behandling af bygge- og udstykningssager i de områder, der endnu ikke er lokalplanlagte.

Kommuneplanens retsvirkninger

Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme. Der er ikke krav om forudgående tilladelse til aktiviteter, som er i strid med kommuneplanen, og der kan heller ikke stilles vilkår med hjemmel i kommuneplanen. Byrådet skal dog virke for kommuneplanens gennemførelse.

Byrådet kan ikke dispensere fra kommuneplanen. 

Bestemmelser i planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver Byrådet mulighed for at modsætte sig udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse, hvis ønskerne er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. Kommuneplanen skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dvs. annonceret på kommunens hjemmeside.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver Byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men vil være i strid med rækkefølgebestemmelserne i kommuneplanen. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er vedtaget før kommuneplanen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for Byrådet at modsætte sig ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ikke behøver at nedlægge forbud efter planlovens § 14 og tilvejebringe lokalplan for at få hjemmel til at modsætte sig den kommuneplanstridige bebyggelse eller anvendelse. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan

Hvis byrådet ønsker at gennemføre en ny planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse.

Tillægget indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derudover indeholder tillægget ofte et afsnit om rammer for lokalplanlægningen. Hvis det berørte område i kommunen ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan, opretter tillægget nye rammer. Hvis det berørte område allerede er rammelagt i kommuneplanen, beskriver tillægget de eksisterende rammebestemmelser og de ændrede rammebestemmelser for området.

Rammernes afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag i kommuneplantillægget.

Hvis der er tale om et forslag til tillæg, kan du se, hvornår byrådet har vedtaget forslaget. Og du kan se, hvornår tillægget er i offentlig høring. Hvis der er tale om det endelige tillæg, kan du læse, hvornår byrådet har vedtaget tillægget endeligt.

Planloven bestemmer, at borgene skal kunne tage stilling til et forslag inden endelig vedtagelse. Derfor bliver et kommuneplantillæg altid sendt i offentlig høring i mindst 8 uger. Der er i perioden mulighed for at komme med ændringsforslag eller indsigelser.

Hvor kan du se tillæggene til kommuneplanen?

Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg, siden de vedtog kommuneplanen. Nogle af tillæggene er nu i offentlig høring som forslag, andre er allerede vedtaget endeligt af Byrådet.

Alle forslag til kommuneplantillæg bliver sendt ud i en offentlig høringsperiode, hvor du har mulighed for at komme med ændringsforslag og bemærkninger. Efter høringsperioden bliver alle høringssvar behandlet politisk, før Byrådet beslutter om tillægget skal vedtages endeligt.

Du kan se forslag til kommuneplantillæg, der er i høring på kommunens hjemmeside under offentliggørelser. Her er et link til offentliggørelser

Hvis du ikke fandt det kommuneplantillæg, du søgte, er det måske allerede vedtaget endeligt.

Du kan se en samlet oversigt over alle vedtagne tillæg og forslag til tillæg til Ikast-Brande kommuneplan 2021-2033 på Planinfo.dk her