Gå til hovedindhold

Byrådet indkalder projektansøgninger til store solcelleanlæg i det åbne land

Byrådet ønsker at planlægge for store solcelleanlæg i det åbne land og indkalder nu projektansøgninger.

13. sep. 2022
Solcelleanlæg
  • Læs op

Indhold

    Byrådet indkalder projektansøgninger til store solcelleanlæg i det åbne land

    Den 12. september 2022 vedtog Ikast-Brande Byråd Tillæg nr. 6 til Kommuneplanen endeligt. I tillægget har Byrådet fastsat retningslinjer for placeringen af store solcelleanlæg i det åbne land. Byrådet har dog ikke udpeget konkrete arealer til store solcelleanlæg.

    På samme møde besluttede byrådet at indkalde projektansøgninger for konkrete store solcelleanlæg.

     Byrådet ønsker i alt at planlægge for et samlet areal på ca. 500 ha, fordelt på 3 puljer:

    • 1 anlæg på op til 200 ha
    • 2 anlæg på op til 100 ha
    • Et antal mindre anlæg, der hver må være op til 50 ha og tilsammen udgør et areal på 100 ha.

    Der er nu mulighed for at indsende en ansøgning for et konkret projekt. Det ansøgte anlæg skal mindst omfatte 1 ha.

    Når ansøgningerne er modtaget vil Byrådet beslutte hvilke projekter, man vil planlægge for.

    Vurderingsgrundlag for ansøgningerne
    De indsendte projektansøgninger vil blive vurderet på baggrund af:

    • projektets overensstemmelse med retningslinjerne i Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033
    • byrådets kriterier for prioritering.

    Du kan læse mere om vurderingsgrundlaget og konkrete krav til projektansøgningen i nedenstående dokumenter. 

    Du kan se retningslinjerne for placeringen af store solcelleanlæg i det åbne land i Kommuneplantillæg nr. 6 - under dokumenter nederst på siden. 

     

    Sådan indsender du din projektansøgning

    Alle ansøgninger skal fremsendes til Teknik og Miljø pr. mail til:

    teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

    Teknik og Miljø skal have modtaget ansøgningen senest fredag den 21. oktober 2022.

    Emnefeltet i mailen udfyldes med ”Ansøgning om større solcelleanlæg” og projektets titel.