Pårup

Pårup er kommunes mindste landsby og adskiller sig fra de øvrige landsbyer, da byen har en erhvervscenterfunktion. Selve landsbyen ligger på det gamle hærvejsstrøg og opstod først rigtigt som en vejlandsby omkring tre gårde og det centrale vejkryds mellem hovedvej 15 og hovedvej 13. Byen har historisk været kendt for Pårup Kro som er en gl. kongeligt privilegeret kro, og som stadig fungerer som mødested for byen og udefrakommende. Derudover vidner det gamle mejeri om byens historie. Pårup er præget af nedslidte ejendomme, og særligt området omkring det centrale vejkryds har potentiale for forskønnelse.

Sydvest og sydøst er Pårup omkranset af store erhvervsområder, og landsbyen den ligger desuden i tilknytning til Herningmotorvejen. Placeringen giver let adgang til arbejdspladser, servicetilbud og bylivsfunktioner i Engesvang, Bording, Ikast og Silkeborg samt pendlingsmuligheder til arbejdspladser i det midt- og vestjyske og Østjylland. De mange store erhvervsvirksomheder omkring landsbyen giver også lokale arbejdspladser, og erhvervsområdet forventet yderligere udbygget over en årrække med flere arbejdspladser til følge.

Landsbyen ligger i det flade produktionslandskab på kanten til Søhøjlandets storslåede natur og bakkede landskab, og områder som højmosen Pårup Mose, Moselundgård Plantage, Hørbylunde bakker og Funder Ådal samt Bøllingsø giver rig mulighed for landskabs- og naturoplevelse i nærområdet. Men det er primært adgangen til bynær natur og friluftsliv som spiller en vigtig rolle for Pårup. Den store fælles bypark med store grønne arealer, legeplads og bålhytte er byens hjerte, og parken danner rammen for byens fællesskab, sammenhold og rekreative aktiviteter. 

Strategiske mål for udviklingen Pårup er, at:

• Omdanne eksisterende bygningsmasse.

Vi vil i planlægningen for Pårup:

• understøtte en fastholdelse af indbyggertallet og en fremtidig positiv befolkningsudvikling
• sikre, at der inden for landsbyens afgrænsning kan ske omdannelse af overflødiggjorte, nedslidte og/eller skæmmende bygninger eller arealer, så der kan skabes nye muligheder for f.eks. boliger eller rammer for landsbyfællesskabet.

Kommunens syv landsbyer har forskellige udviklingspotentialer grundet deres demografiske udvikling, geografiske placering og planlægningsmæssige forhold. Der er derfor opstillet forskellige strategiske mål for hver landsby, som så skal danne grundlag for den fremtidige fysiske udvikling i den enkelte landsby. De strategiske mål for de enkelte landsbyer er baseret på faglige vurderinger og lokalt kendskab, men de har også taget udgangspunkt i dialog med repræsentanter fra landsbyerne og deres lokale input til den fremtidige fysiske udvikling.

Målene er fastsat ud fra tre overordnede, strategiske mål: - "Udnytte", "Omdanne" og/eller "Udvide":

Ved at "udnytte" eksisterende, planlægningsmæssige muligheder inden for landsbyen, kan der via huludfyldning eller ved anvendelse af uudnyttede arealer etableres enkelte nye boliger og erhverv.

Ved at "omdanne" eksisterende bygningsmasse, kan der skabes nye muligheder i udtjent, nedslidt og skæmmende byggeri og på arealer, som kan gentænkes til nye boliger eller anvendes til faciliteter som understøtter landsbyfællesskabet.

Ved at "udvide" landsbyen arealmæssigt kan der skabes grundlag for nye byggemuligheder, som kan understøtte en fremtidig positiv befolkningsudvikling. Gennem mindre udvidelser af landsbyafgrænsningen og efterfølgende lokalplanlægning eller landzonetilladelser skabes mulighed for øget bosætning, på baggrund af en konkret efterspørgsel og private initiativer. 

Pårup er en landsby med et faldende indbyggertal. I perioden fra 2015 til 2024 har der været et fald i indbyggertallet på 12,69 %, svarende til en ændring fra 260 til 227 personer. Der er i perioden sket en halvering af andelen af før-skole-børn fra ca. 12% til 6%, mens andelen af de helt små børn svarer til gennemsnittet på 6% for resten af kommunen.

Der har været en stigning i andelen fra 50 år og opefter, men der er både i dag og for 10 år siden, en meget lille andel af ældre borgere over 75 år, når man sammenligner med resten af kommunen. Andelen af ældre borgere over 75 år udgør i dag knap 3% mod ca. 10% for kommunen som helhed.

I Pårup er andelen af borgere med et vestligt statsborgerskab over dobbelt så stort som gennemsnittet for resten af kommunen. I 2015 var der også mange borgere i Pårup med vestligt statsborgerskab og tallet er stigende.

I Pårup er der over dobbelt så mange som tager en lang videregående uddannelse set over den 10-årige periode. Med knap 45 % er der stadig en større andel af borgere, som har en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med gennemsnittet for resten af kommunen.

I Pårup var der i 2015 en større andel af arbejdsløse end gennemsnittet, men det ligger i dag på niveau med resten af kommunen. Der er flere i beskæftigelse i Pårup end sammenlignet med gennemsnittet i resten af kommunen.

Pårup er defineret som "Landsby med erhvervscenterfunktion" i kommuneplanens bymønster. Det vil sige, at udviklingen primært skal ske ift. erhvervsudviklingen. Der er ikke arealudlæg til nye boligudvikling, men landsbyen har et større arealudlæg til erhverv med stort transportbehov. Det betyder, at der ikke er nogen arealer inden for landsbyafgrænsningen, hvor der kan opføres nye boliger.

I Kommuneplan 2025 er landsbyafgrænsningen ikke udvidet, og der er dermed ikke mulighed for yderligere bosætning. Inden for landsbyen er der eksisterende bygningsmasse med nedslidt erhverv, som med fordel kan omdannes til nye fritliggende parcelhuse (åben-lav), sammenhængende rækkehuse, kædehuse eller dobbelthuse (tæt-lav), lejligheder (etageboliger) eller andre alternative boligformer eller som mødesteder for landsbyfællesskabet.

Ved udvikling i landsbyen, skal man være opmærksom på beskyttelsesinteresser, hensyn og udpegninger som kan have betydning. Af væsentlige forhold kan nævnes:

Vandhåndtering
Der er inden grundvands og drikkevandsinteresser i Pårup, og landsbyen ligger uden for område med særlige grundvandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) og indvindingsoplande til almene vandværker. Ved nybyggeri og ændret arealanvendelse i Pårup skal man alligevel tage hensyn til grundvandsinteresser og man skal være opmærksom på håndtering af overfladevand.

Kulturhistoriske værdier
Et hærvejsforløb som krydser igennem Pårup er udpeget værdifuldt kulturmiljø. Udvikling skal derfor ske i overensstemmelse med retningslinjer for Kulturhistoriske værdier (link på hjemmesiden). Nye anlæg, nyt byggeri og andre ændringer i landskabet ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier forbundet med vejforløbene.

Siden oldtiden har Hærvejsstrøget forbundet en nordlige del af Jylland med det nordtyske område.  Hærvejen følger i store træk hovedvandskellet på den jyske højderyg. Hærvejens forløb har skiftet meget gennem tiderne, så Hærvejsstrøget mange steder strækker sig over et bredt område med mange parallelle vejspor. Visse steder er disse stadig tydelige i terrænet. Den ældste og østligste del af hærvejsforløbet går øst om Bølling Sø (vintervejen) i gennem Palsgård Skov, øst om Nørre Snede og videre sydpå over Nortvig. Vejens ælde ses blandt andet af de mange gravhøje, der følger vejforløbet.

I den nordlige del af kommune løber det vestlige hærvejsforløb (sommervejen) Strækningen blev først permanent, da Klode Mølle blev bygget i 1596, og man via mølledæmningen kunne passere vandet uhindret. Gl.Kongevej i Engesvang er en del af det vestlige hærvejsforløb, der fortsætter til Pårup og videre sydpå.

Geologiske interesser
Pårup ligger i kanten af det specifikke udpegede geologiske værdifulde område Søhøjlandet, og udvikling skal ske i overensstemmelse med retningslinjer for Geologiske værdier (link på hjemmesiden). De geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler, og de har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg.

Ved udvikling i eller omkring landsbyen skal de geologiske værdier bevares og være synlige i landskabet. Det skal undgås, at byggeri, gravning, anlægsarbejde, tekniske anlæg, beplantning og andet slører de karakteristiske overgange og træk i landskabet, med mindre det tilsidesætter andre hensyn og beskyttelser. For den del af den nationale udpegning af Søhøjlandet der ligger i Ikast-Brande Kommune, er det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremtræder klart.

Kortet nedenfor viser udviklingsmulighederne i Pårup i overensstemmelse med de strategiske mål om at omdanne eksisterende bygningsmasse.

Tryk på kortet, for at se det i stort format.

Områder med omdannelsespotentiale
Centralt i landsbyen ligger flere nedslidte erhvervsejendomme og et tidligere tankanlæg ud til Ringkøbingvej/Silkeborgvej. Arealerne er rammelagt i kommuneplanen til landsbyområde til blandet bolig og erhverv.

Ejendommene har potentiale til omdannelse til f.eks. boligformål til åben-lave, tæt-lave og etageboliger eller alternative boligformer. Arealerne er privat ejede og en omdannelse beror på private initiativer. Omdannelse forudsætter som udgangspunkt en ændring af kommuneplanens rammer og lokalplanlægning.

Ved en udvikling af områderne skal man være særligt opmærksom på vandhåndtering og eventuel forurening fra tidligere anvendelse til erhverv.

Detailhandel
Der er mulighed for detailhandel i Pårup i overensstemmelse med retningslinjer for detailhandel (link på hjemmesiden). Inden for landsbymidten og rammeområdet til blandet bolig og erhverv må der opføres eller indrettes en mindre, enkeltstående butik, som alene betjener landsbyen. Der må opføres eller indrettes enten en dagligvarebutik eller en udvalgsvarebutik med et butiksareal på højst 1.000 m2.