Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Formålet med vores uddannelse

Målet med vores ungdomsuddannelse er, at du som ungt menneske lærer at mestre dit eget liv bedst muligt. Du kommer til at have fokus på at udvikle dine personlige, sociale og faglige kompetencer, så du får redskaber til at deltage så selvstændigt og aktivt i voksenlivet som muligt og evt. forberede dig til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Vi tror på at alle gør deres bedste, med de kompetencer og muligheder den enkelte unge har.

Vi mener at samarbejde med den unge og forældre er vigtig, samt at den unge har høj grad af indflydelse på skoledagen og beslutninger, der vedrører den unges liv.
Det er vigtig at du som ungt menneske, får skabt sammenhæng mellem ungdomslivet og voksenlivet så det giver mening.

På  STU arbejder vi  i undervisningen med syv temaer i løbet af skoleåret: Identitet, sundhed og hygiejne, socialisering, arbejdsmarkedsforståelse, det offentlige rum, medborgerskab og fremtiden.
Derudover har du fag som dansk, matematik, engelsk, kreativ, naturfag, madlavning, ADL-træning og erhvervsrettet undervisning, som vi kalder ”KlarParatPraktik”.

På skolen har vi et IT/gamerrum, hvor du kan spille i pauserne eller efter skoletid som en del af eftermiddagsaktiviteterne.

Vi har også et motionsrum med forskellige træningsmaskiner, som kan benyttes som en del af undervisningen eller i eftermiddagsaktiviteterne. 

Vi har en gymnastiksal hvor der er mulighed for at spille hockey, stikbold, danse, dyrke yoga/mindfulness mv.

Under uddannelsen har du én kontaktperson. I har løbende samtaler, hvor I taler om undervisningen, praktikker og dine personlige uddannelsesmål.

Uddannelsen består både af skole og praktik. Og er individuel tilrettet så den passer til dig og dine behov.

På STU Ikast-Brande, benytter vi os gerne af gæstelærer og tager på turer ud af huset på forskellige virksomhedsbesøg og kulturelle oplevelse.

Unik uddannelse

STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, og er målrettet unge fra 16 til 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår.

På STU Ikast-Brande kan du bl.a.;

•  Blive bedre til at læse og stave     
•  Få overblik over din økonomi     
•  Bruge iPad og smartphone     
•  Begå dig på de sociale medier   
•  Afklare fremtidig beskæftigelse     
•  Træne teori til kørekort  
•  Gennemføre et forløb med babysimulator 
•  Gennemføre et selvforståelsesforløb - "Lets Visualize min Autisme"
•  Socialtræning med 3D briller
•  Danne nye venskaber     
•  Være fysisk aktiv     
•  Lære at lave mad     
•  Træne det at bo selv     
•  Finde og være i et praktikforløb   
•  Kunne begå dig blandt andre unge
•  Få individuel skema der er tilpasset dig
•  I samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i kommunen; deltage i rideundervisning,   ordblindeundervisning, tage Folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik

Skoleåret 2024/2025

Skoleåret 2025/2026

Vi lykkedes, når vi skaber sammenhæng og udvikling med den unge i forhold til styrkelse af personlige, faglige og sociale kompetencer, så de kan leve et så selvstændigt liv som muligt”.

Værdierne for personalegruppen på STU Ikast-Brande: (Lavet d. 8-5-2013)

Samarbejde: Team Work, hjælpsomhed, fleksibel, omstillingsparate, fællesskab
Åbenhed: Retfærdighed
Udvikling: Udvikling, faglig viden, læring, kompetence, udfordring, viden, uddannelse.
Anerkendelse: Respekt, tolerance
Tillid: Positiv dialog, integritet
Frihed: Ansvar, indflydelse.
Gode Relationer: Tillid, tryghed, ærlighed, venskab, kommunikation, glæde, morskab, tolerance,

Formålet er

• At give unge med særlig behov, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
• At understøtte STU Ikast-Brande som en attraktiv arbejdsplads.
• At understøtte den nødvendige fleksibilitet, så ressourcerne anvendes bedst muligt i forhold til de konstaterede behov.

Det fælles faglig fundament:

På STU Ikast-Brande har som sit fornemmeste mål, at tage udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle uddannelsesplan, og i kraft af denne være med til at afklare fremtidsmuligheder og fremtidsønsker. Den pædagogiske praksis tager afsæt i individuel læring og vejledning. Vi benytter forskellige pædagogiske tilgange og personalegruppen har forskellige metodiske tilgange. Det ser vi som en nødvendighed, da vi som den lille skole vi er, skal kunne favne en meget bred målgruppe. Eksempler på metoder: KRAP, neuro pædagogik, vejledning mv. Derud over arbejder vi med at præsentere eleverne for velfærdsteknologiske løsninger (eksempelvis forskellige apps der kan virke som praktisk støtte)

Ydermere består det af et defineret menneskesyn, et værdigrundlag og et sæt antagelser, forskellige pædagogiske og psykologiske teorier. Vi forsøger at skabe en sammenhængende forståelse af det enkelte menneske, dets handlinger og udviklingsmuligheder og derudfra tilrettelægger vores pædagogiske arbejde.

Menneskesyn

Et menneskesyn er den måde, hvorpå man grundlæggende betragter og forstår andre mennesker, deres bevidsthed og handlinger. På STU Ikast-Brande formuleres det således:

• Hvert enkelt menneske er unikt med særlige forudsætninger, en særlig historie, særlige erfaringer og særlige måder at indgå i samspil med omgivelserne på.
• Hvert enkelt menneske indgår i en samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.
• Hvert menneske er et socialt væsen, der er afhængig af, påvirkes af og påvirker sit samspil med andre mennesker.
• Det sociale samspil er udviklingens motor. Vi bliver til i mødet med de andre.

Den socialpædagogiske opgave skal tilrettelægges efter en konkret vurdering af den enkeltes behov, hvor den unges perspektiver bliver inddraget. Den støtte en ung skal have for at kunne håndtere sin udviklingsopgave, har en dobbelt karakter. På den ene side skal vedkommende tilpasse sig og lære nødvendige færdigheder. Dette sker, når han eller hun bliver objekt i kulturelle læreprocesser, for eksempel at lære, hvordan man i Danmark sidder og spiser ved et bord. På den anden side skal den unge have mulighed for at udvikle evnen til at blive aktiv medspiller af sin egen situation og muligheder. Dette sker, når vedkommende bliver inddraget og respekteret som person. Der er således tale om to områder, der i virkeligheden udgør to sider af samme sag. For at den enkeltes udvikling får gode betingelser, må den socialpædagogiske indsats derfor være at fastholde og skabe et dynamisk samspil mellem disse to perspektiver.

Værdigrundlag og antagelser

Værdigrundlaget er de værdier, man lægger til grund for sit samspil med andre mennesker. Det bygger oven på menneskesynet og er påvirket af ens antagelser og udviklingsforståelse. Værdigrundlaget er en slags programerklæring for hvad der skal kendetegne hele kulturen og det pædagogiske miljø.

• Vi vil møde hvert menneske med respekt, åbent, nysgerrigt og fordomsfrit.
• Vi tror på, at voksne opfører sig så godt som de kan.
• Vi tror på, at hvert menneske har sine grunde til at handle, som de gør.
• Vi tror på, at hvert menneske grundlæggende ønsker at forvalte eget liv konstruktivt og være del af sociale og samfundsmæssig fællesskaber.
• Vi mener, at mennesker udvikler sig bedst i et anerkendende og ressourcefokuseret miljø
• Vi tror på, at vores gå-på-mod og livsbane påvirkes af de historier, ve selv og andre fortæller om os.

Værdier skal leves i hverdagen, ellers giver det ingen mening at formulere dem i et arbejdsgrundlag. Kun på den måde får de afgørende betydning i det udviklingsarbejde vi laver.

Teoretisk forståelsesramme:

Systemisk tankegang: Individer og samfundsgrupper betragtes som systemer der påvirker og påvirkes af hinanden. Vi arbejder med helheder. Vi kommer hver med vores egen forståelse af hvordan virkeligheden er skruet sammen. Der kommer hele tiden nye forklaringer/perspektiver ind så vi er hele tiden klar på at lave om på vores forståelse. Der er ikke noget der definitivt er det rigtige. Sproget er vigtigt. Den måde vi taler til og om hinanden skaber vores virkelighed.

Erfaringsdannelse: Sociolog Alfred Schultz bruger begrebet ” barnets livsverden”. Det er denne livsverden, at barnet eller den unge har udviklet sin selvforståelse, omverdensforståelse og kompetencer. Hvis dette negligeres, kan barnet eller den unge komme til at føle sig forkert. Det betyder, at vores pædagogiske tilgang i mødet med den unge kan føles uvant for vedkommende og i første omgang skabe utryghed. Dette betyder, at den unge vil forsøge at påvirke os til at handle og møde det på en kendt og dermed tryg måde, som nødvendigvis ikke fremmer dets udvikling.

Erfaring viser, at mange omsorgssvigtede unge har draget den erfaring, at de selv må forsøge at få kontrol/styr på deres verden/tilværelse – for ingen voksne har hjulpet dem. De har erfaring med, at de selv skal definere forholdene omkring dem for at skabe en form for forudsigelighed, som er nødvendig for udvikling. De har svære ved at skabe tillid til nye omsorgspersoner og lade voksne tage ansvaret for deres hverdag. De vil kæmpe for at bevare kontrollen og defineringen af deres dagligdag og har vanskeligt ved uforudsigelige skift uden forberedelse.

Tilknytningsperspektiv

Det psykologiske tilknytningsperspektiv danner en teoretisk ramme for en tolkning af børns tidlige adfærd, for en analyse af vigtige bestanddele i de tidlige omsorgsrelationer og for en forudsigelse af børns fremtidige socioemotionelle tilpasning. Det kan anvendes til at vurdere, hvordan den unges forestillinger om tryghed og nærhed påvirker kvaliteten af relationer. John Bowlby definerer begrebet tilknytning, som behov for at være knyttet til et andet menneske. At en person har en tilknytning til nogen, vil sige, at det er stærk disponeret for at søge nærhed til og kontakt med vedkommende og især vil gøre det, når det føler sig utryg. Tilknytningsadfærden er enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, som opfattes som værende bedre i stand til at klare verden.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde, da vi mener, at anerkendelse er identitetsskabende og skaber fundament for den unges selvværdsfølelse. Vi forstår anerkendelse som en tænkning, som manifesterer sig i samværet, og som bygger på den professionelles evne og vilje til at forholde sig åbent, sensitivt og validerende til menneskers oplevede virkelighed og selvforståelse. Det betyder ligeledes, at vi i den pædagogiske hverdag skal møde den unge som et unikt værdifuldt menneske. På baggrund af vores viden om den unges livsverden/ historie/diagnose og vores faglige viden, skal vi være i stand til at se bag om den enkeltes handlinger og danne hypoteser om, hvad der kan være på spil. Vi skal forholde os til den unges umiddelbare handlinger samtidig med, at vi lærer dem andre handlestrategier til gavn for dets udvikling.

Vi mener at den unge skal føle sig mødt, hørt og forstået i dagligdagen. Ved at anerkende den unges følelse – vær nysgerrige på intentionen – guide på handlingen!

For besøg

Den studerende vil på for besøget blive præsenteret for elever og personale i huset. Der afholdes et møde med praktikvejleder, hvor arbejdsplan samt relevant materiale udleveres. Dagen vil ofte være fra kl. 8.15 til 14.00.

Under praktikken

Den studerende vil under praktikken blive introduceret til neuropædagogik, KRAP og andre relevante pædagogiske redskaber og teorier.
Den studerende vil i det daglige samarbejde med forskellige kolleger. Her forventes det at man er forberedt, feedbacker og aktiv deltagelse ift. undervisningen af eleverne på STU.
Den studerende vil på personalemøder, teammøder, morgenmøder og i vejledningstimer have mulighed for at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis og få viden om effekten af de forskellige pædagogiske metoder.
Den studerende har mulighed for at deltage aktivt i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde samt selvstændigt/i samarbejde med personale planlægge, arrangere og udføre en aktiviteter.
Der vil være mulighed for at planlægge, evaluere, opsamle, undre sig og reflektere over egen og kollegers praksis på morgenmøder, personalemøder, teammøder, i dagligdagen og i vejledningstimer.
På STU er der afsat tid til forberedelse, hvor der mulighed for, at den studerende kan dokumentere og evaluere egen deltagelse i den pædagogisk praksis. Der er også mulighed for at reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser både i vejledningstimer, på personalemøder og i det daglig med vejleder og kolleger.

Læringsmulighederne for studerende på STU i forhold til målgruppen

• Deltagelse i dagligdagen på STU
• Deltagelse i pædagogiske arbejdsprocesser
• Mulighed for refleksion igennem vejledning, undervisning og tid til fordybelse i egne læreprocesser
• Studerende vil have mulighed for at implementere egen læring i det daglige pædagogiske arbejde.

Studerende kan under praktikken stifte bekendtskab med begreber som eksempelvis

• Skabe og vedligeholde relationer – både mellem elever og personale og eleverne imellem.
• Inklusion og eksklusion.
• Livskvalitet
• Udvikling.
• Anerkendelse.
• Hjælpemidler til kommunikation/dialog: Eksempelvis Tegn til tale og piktogrammer.
• Konflikthåndtering.
• Magtpositioner.
• Rollemodeller.
• Selv- og medbestemmelse.
• Velfærdsteknologi.

Vejledning

Den studerendes læringsudbytte evalueres løbende, så den studerende og vejleder har for øje, hvor langt den studerende er i forhold til målene for praktikken.

1. Der er vejledning ca. 1 gang pr. uge. Der er en primær-vejleder og derudover min. En vejledning med leder, en vedr. specifikke pædagogiske tilgange ved sekundær vejleder.
2. Den studerende får mulighed for at deltage i fællesundervisning på tværs
3. Der forventes, at den studerende til hver vejledning, sender en dagsorden for vejledningen, samt medsender relevant viden i forhold til arbejdsportfolie, det kan evt. være episoder fra logbogsdelen.
    

Tidligere studerende og nuværende ansat Louise siger

”Jeg er meget glad for at arbejde på STU Ikast-Brande, som jeg har været en del af siden jeg startede som pædagogstuderende i december 2017 til nu at være fastansat pædagog. På STU Ikast-brande er hverdagen fyldt med mange spændende opgaver, fokus på udvikling og så er man en del af, at skabe de bedste muligheder for et selvstændigt voksenliv for den enkelte unge.” 

Nuværende studerende Niclas siger

"Som pædagogstuderende på STU kan jeg godt lide at, man både bliver en del af undervisningen og en del af klubtiden når skoletiden er forbi. Man kommer til at følge flere forskellige klasser og man er med i et bredt udvalg af forskellige fag. Så jeg syntes det er spændende, at man er en del af alle elevernes hverdag og at man kommer til at møde dem i masser af forskellige sammenhænge."

Skoleskema

Du kan se et eksempel på et skoleskema ved at klikke her: Ugeskema

Fag på STU Ikast-Brande

• Klar-parat-praktik
• HY-KO-LIV
• Naturfag
• Temaundervisning
• Social dag
• Fagundervisning
• Kretiv
• Praktisk forløb/Bo-træning

Læs mere om fagene i denne folder: Beskrivelse af fag på STU

Du kan se kontaktoplysninger på personalet i dette link: Personale ved STU Ikast-Brande